Hvad er hypnose?

Hvad er hypnose? En effektiv metode.

Hypnose er en trancetilstand. Det er en ændret bevidsthedstilstand. Vi kender alle naturlige trancetilstande fra dagdrømme og andre ”opslugende” oplevelser. 
I en trancetilstand er det ubevidste sind mere modtagelig over for positive suggestioner og derfor mere åben for dybe forandringer. Med hypnose har vi en direkte vej til det ubevidste sind, hvilket gør hypnose til en meget effektiv metode.

Trance og hypnose: Den hypnotiske trance bruges oftest til personlig terapi og forandring.  
Den traditionelle form for hypnose er den, som de fleste kender til. Den moderne hypnose blev bl.a. udviklet af den berømte amerikanske hypnoterapeut Milton H. Erickson fra den traditionelle form. Denne moderne form for hypnose kan bruges af alle og er derfor meget bredt anvendelig og virkningsfuld.

Hypnose er et uvurderligt terapeutisk redskab. Hypnose er en afslappende og sikker måde at kontakte de ubevidste ressourcer på, så man bl.a. kan frigøre angst, nervøsitet og stress, mindske smerter, slippe uønskede vaner og opnå bedre selvværd. Derudover kan hypnose bruges til nemmere at nå mål ved at ændre uhensigtsmæssige følelser eller at overkomme præstationsangst.

Hypnose er en af de hurtigst voksende behandlingsform indenfor både alternativ  behandling men også indenfor traditionel psykoterapi samt kognitive behandlingsformer.

Hypnotiske tilstande er helt naturlige. Faktisk går alle ind i tilstande af hypnose flere gange i løbet af en dag uden at vide det. For eksempel når du er dybt optaget af en bog eller en film, hvis du kører en velkendt rute og ankommer til bestemmelsesstedet uden at kunne huske hvordan du er kommet frem, eller når du ”falder i staver” og glemmer tid og sted. Disse tilstande er helt almindeligt forekommende og naturlig hypnotiske tilstande eller trancetilstande.